Når det kommer til at sætte og nå personlige mål, kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Heldigvis findes der en enkel og effektiv metode, der har vist sig at hjælpe mange mennesker med at opnå deres mål.

SMART-modellen. Du er sikkert blevet introduceret til den før, men den virker kun, hvis du bruger den. Så lad os se nærmere på, hvordan du kan bruge modellen til at nå dine mål en gang for alle.

Resultatmål kontra processmål

Først skal vi præcisere de to overordnede måltyper: Resultatmål og processmål/adfærdsmål.

Resultatmål er de resultater, du ønsker at opnå, såsom at tabe 10 kg, få din fedtprocent ned på 20 eller løbe 5 km uden at holde pause. 

Processmål, også kendt som adfærdsmål, er handlinger, du skal tage dagligt eller ugentligt for at opnå dit resultatmål. Det kan være at træne 3 gange om ugen, spise mere grønt og mindre chokolade.

Brug SMART(E)-modellen i din målsætning

Du har sikkert hørt om SMART(E)-modellen, men bruger du den? Lad os kigge nærmere på den: 

Specifikt

Målbart

Attraktivt

Realistisk

Tidsbestemt

Evaluering (det er ikke alle der anvender den i SMART-modellen)

Specifikt

Formuler dit mål så præcist som muligt. For eksempel “tabe 10 kg inden min søns konfirmation den 18. maj” eller “løfte 80 kg dødløft i år.”

Dit mål skal være specifikt, så du får retning og fokus på hvad du gerne vil. Et uklart mål er lige så slemt som slet ikke at have et mål, for så bliver det også uklart hvad du skal gøre. Det samme gælder for dine processmål.

Hvad skal du gøre dagligt eller ugentligt for at nå i mål? Jo mere specifikt, desto nemmere bliver det for dig selv. F.eks. hver mandag, onsdag og fredag skal du stå op kl. 6.00 så du kan gå i fitnesscentret og træne styrketræning i 60 min.

Målbart

Du skal være i stand til at måle din fremgang for at holde øje med, om du er på rette vej. Du kan veje dig ugentligt, tage billeder og måle din fedtprocent eller livvidde. 

Når du kan måle din fremgang (eller tilbagegang) kan du hele tiden følge med i hvordan det går.

Du bliver glad og motiveret når du kan se fremgang, og hvis du ikke oplever fremgang så fortvivl ikke, så ved du at du skal lave om på noget. 

Attraktivt

Gør det klart, hvorfor dette mål er vigtigt for dig og hvad det vil give dig. Hvad vil være anderledes i dit liv, når du har nået dit mål.

Vil du få mere energi til dine arbejdsopgaver som i sidste ende giver dig mere success? Vil du være mere social og nyde at tage på strandferie med familien og venner? 

Dit mål skal være så attraktivt, at du kan se en mening med at lave daglige vaneændringer.

Realistisk

Sæt et realistisk mål, da et urealistisk mål kan føre til opgivelse og stor frustration. At tabe 20 kg på en måned er ikke realistisk. Har du svært ved at finde ud af hvad et realistisk mål er, så skriv i kommentarfeltet nedenfor. 

Tidsbestemt

Sæt en dato for, når du skal være i mål, for at holde dig på sporet. Igen bør du være opmærksom på at sætte en realistisk deadline.

Har du et stort mål, f.eks. et ønske om et markant vægttab eller en stor muskelforøgning, kan det være en fordel at sætte nogle delmål.

Ting tager tid, og der er en grænse for,  hvor hurtigt du kan øge muskelmassen eller tabe dig. Oftest er det ikke målet, der er urealistisk men tidsrammen. 

Evaluering

Stop op regelmæssigt og evaluér, om du kan gøre noget mere eller bedre eller tjek ind på om der er balance mellem dit mål og andre ting i dit liv. Går det godt? Fantastisk! Så er det bare at køre derudaf. 

Glad kvinde 47 år fordi hun har tabt sig og nået sit mål

Fokuser på processen

At bruge SMART-modellen kan gøre en stor forskel i din målopsætning og din evne til at nå dem.

Det er en simpel metode, men med en lille indsats hver dag og noget tålmodighed, vil du opleve fremgang og se, hvordan det bliver nemmere og nemmere at nå dine mål. 

Har du et stort mål, kan det være overvældende at tænke på hvordan det skal lykkes dig, men holder du fast i de små daglige handlinger der skal til, bliver det hele lettere. Så flyt fokus fra det overordnede mål til processen.

Så hvad venter du på? Sæt dine mål med SMART-modellen i dag og begynd at tage skridtene mod succes!

Sharing is caring!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies